Vild med sart rosa
2020
Udstilling
KH7smallspace
Vild med sart rosa
2020
Udstilling
KH7smallspace
Vild med sart rosa - et grafisk prøverum
Birgitte Munk og Vibeke Jerichau

I prøverummet mødes motiver af nordiske vinduer med Mellemøstens tildækkede kvinder. Planter/vækster og gardiner overlapper de florale mønstrede/blomstrede stoffer. Begge steder kan det tolkes som en form for afskærmning, en beskyttelse, som en fortælling om et privat rum.

I udstillingen udfordrer billedkunstnerne Birgitte Munk og Vibeke Jerichau hinanden i en blanding af det erindrede og det aktuelle, fra deres individuelle fotografiske billedrum.

Med afsæt i eksisterende fotogravuretryk, transparenter og trykplader der kobles med farveflader, skabes nye u-forklarede billedkompositioner.

En proces der flytter fokus af det klassiske tryk på arket, for at skabe et samspil mellem flere elementer, der giver den ikke før bearbejdede flade en anden betydning end kun at indramme.

Resultatet af denne fælles proces er blevet til serien ’Vild med sart rosa’ # 1 - # 19

Bordene i udstillingens kan ses som et ’prøverum’, hvor eksisterende tryk, transparenter og farveflader mødes i 9 kompositioner.

I mødet mellem de individuelle historier og sansninger, opstår en dialog til fri fortolkning, ikke absolut afklaret eller forklaret. Mere som en åben fortælling.

Begge kunstnere arbejder individuelt med fotogravure sort/hvid eller farve med tre plader.

’Vild med sart rosa’ er første fotogravure serie af fællesskabet Munk & Jerichau.


Værkerne er udført på:
Grafisk Værksted Vejle
HøjbjergFotografiske Værksted
Kulturwerk des bbk Berlin
Statens Værksteder for Kunst

Tak til: Tækker a/s


Facebook
tiltoptiltop
Copyright © 2020 Birgitte Munk
BIRGITTE MUNK · MARSELIS BOULEVARD 27 · DK-8000 AARHUS C · T +45 21 26 50 12 · BIRGITTE@MUUNI.DK