Tekst af kurator for udstillingsrækken TIL STEDEt, arkitekt og smykkekunstner Katrine Borup:

You say to a brick, ‘What do you want, brick?’
And brick says to you, ‘I like an arch.’
And you say to brick, ‘Look, I want one, too, but arches are expensive and I can use a concrete lintel.’
And then you say: ‘What do you think of that, brick?’ Brick says: ‘I like an arch.’ Louis Kahn, arkitekt

Og murstenen fik det selvfølgelig, som den ville have det, for Louis Kahns pointe er, at man skal ære de materialer, man bruger og ”spørge” dem til råds i designprocessen. Det er præcis den strategi, BIT/ benytter sig af, når de bygger, organiserer og transformerer især fundne materialer til rumlige skulpturelle kompositioner, hvad enten det er mursten, storskrald eller aflagte duge, de arbejder med.

”Hvad vil I duge?”, spørger de. Og dugene svarer: ”Vi vil foldes, stables, spredes ud, lægges i lag og bunker, krølles sammen.....”. Og storskralds-møbelpladerne vil noget andet, for de er hårde, stive og kantede og lægger derfor op til andre formelle greb end tekstilerne.

FOLD er mere en proces end et traditionelt værk; en undersøgelse af dugenes potentiale i forskellige rum. Installationen til Bagsværd Kirkes gallerigang er blot en af flere med de samme duge, for BIT/ er også optaget af gå i dialog med forskellige typer af rum. ”Hvad vil du rum?”, spørger de, og selvfølgelig afhænger svaret af, om det er et gammelt nedlagt industrilokale eller gallerigangen i Bagsværd Kirke, der ”svarer”. Men BIT/ er også interesserede i den omvendte undersøgelse: Hvad sker der hvis det samme arrangement af duge installeres i forskellige rum?

De aflagte duge vil ikke blot gå i dialog med de fysiske omgivelser men også være påvirkelige af ”stedets ånd”. Installeret i et kirkebyggeri vil de naturligt give associationer til religiøse tekstiler af forskellig art, både de helt konkrete, som også findes i Bagsværd Kirke og de mere suggestive som for eksempel Veronikas svededug og den dug, der måske/måske ikke lå på bordet under den sidste nadver.

Og dugene virker tilbage på rummet. Gallerigangens struktur af horisontale og vertikale linjer kan måske pludselig virke beslægtet med den klassiske lærredsvævnings krydsende tråde i dugene. Og sætter de tekstile folder i gallerigangen ikke Utzons ”betonfold” i kirkerummet i spil på subtil vis? Og forstærkes det fine farvespil i gallerigangens betondragere ikke af farvespillet i FOLD?

FOLD er resultatet af en arbejdsproces som blander det systematiske og logisk undersøgende med det intuitivt indfølende. Men det tilfældige spiller også en stor rolle i BIT/s installationer. Dugene til FOLD er indsamlet i en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker, og BIT har ikke sorteret duge fra. Den grimme stormønstrede juledug, der var en del af pakken, ser de som en velkommen udfordring - et bespænd - der kan tage dem nye steder hen i kunstnerisk forstand, steder de ellers ikke var kommet. Og med en veludviklet fornemmelse for komposition og farver lykkes det helt generelt de to tekstiluddannede kunstnere at skabe overraskende visuelle møder og skønhed ud af elementer, som i sig selv er nærmest uskønne.

Ønsket om at åbne designprocessen for udefrakommende og det tilfældige har også betydet noget for selve udformningen af FOLD. Den tekstile installation i gallerigangen er nemlig færdiggjort i forbindelse med ferniseringen med hjælp fra de deltagende gæster. I et stort styret og koncentreret ”fællesskub” foldes og skubbes dugene ud til siden. Selvom deltagerne instrueres får de også mulighed for at sætte deres eget præg på værket, for der er simpelthen forskel på, hvordan forskellige mennesker udfører den samme opgave.

Koncentrationen og det kollektive i ”fællesskubbet” kan - hvis alt går op i en højere enhed - give oplevelsen en spirituel dimension. Og her møder BIT/ igen den amerikanske arkitekt Louis Kahn, for hans arkitektur er (som også Utzons) metafysisk – måske ikke mindst pga. respekten for de fysiske virkemidler, den er skabt af.....’What do you want brick?’


LINK TIL
Anmeldelse af Tina Midtgaard